Sorgterapi

Terapi samtaler med unge
Jeg har tænkt i mødet med disse unge, at jeg må møde dem på en måde, som vil give mening for dem samt skabe en vej ud af meningsløsheden. Jeg undrer mig over, at vi i Danmark stadig oplever sorgen, som en tilstand, der går over med tiden – med udtalelser som, ”du må da snart komme videre” eller ”Du må da snart være over det” og ikke for at forglemme berøringsangsten i mødet med unge, der har mistet ved at ”gå over på den anden side af vejen” eller ”kigge væk” eller ”forblive tavs”.
Jeg tænker, at jeg i de psykoterapeutiske samtaler kan skabe en forandring ved at vise de unge, at jeg kan rumme deres smerte i sorgen og rumme, at sorgen ikke går over, ved at møde de unge på en måde, som kan skabe forandring her og nu, så de oplever at blive set, hørt og forstået.
”Det er en myte, at sorg går over, og at den bare bliver mindre og mindre inden i os. Det er nok snarere sådan, at vi selv udvikler os og lærer at leve med sorgen”
Jeg har i samtalerne fokus på, hvordan de unge oplever og mærker sorgen. Dette gør jeg ved at have en nysgerrig tilgang til den unges her og nu situation, og igennem disse fortællinger og følelser, skaber vi sammen en forståelse for den unges sorg. Disse fortællinger og følelser ændrer sig over tid, men min erfaring er, at der er tider, hvor sorgen og dens ”greb”, fylder mere.
Kære ung, eller forældre til en ung, eller dig, der har mistet en betydningsfuld i dit liv – del sorgen, del historierne og sammen vil jeg støtte dig til at finde din ”vej” i den nye historie, der skal skrives – fortælles – fortsætte i dit liv. Som en af de unge, jeg har i min Sorggruppe i Kræftrådgivningen sagde, så handler det om at finde en ny måde at være i livet med den afdøde – skabe en ny relation og dermed skabe nye historier sammen med den, man har mistet.
”Sorgen er kærlighedens pris” – og kærligheden forsvinder ikke, fordi vi mister – men kærligheden skal gives og skabes på en ny måde – og dermed vil sorgen finde ”sin vej”, som med tiden vil give mening for dig og det liv, du ønsker at leve.
Sorgen og savnet:
Udtalelse fra en ung, der har mistet sin far; ”Det giver så meget mening….. Du siger, at jeg er normal, hvis jeg ikke kan slippe ”afdøde” helt – ikke kan glemme ham og alle de minder, vi har sammen…… men at det er i orden, at jeg finder en ny relation med ham, som giver mening for mig – så han ligesom bliver ved at leve indeni mig som en styrke, og nogle gange vil smerten tage over, men den klarer vi sammen……. Eller jeg klarer ved at mærke ”Afdøde” – styrken – indeni mig….”
Følelsen af meningsløshed opstår, når den unge ikke føler sig mødt og forstået i sin sorg, og for hver gang den unge føler sig forkert, får han/hun følelsen af, at alt også kan være lige meget – der er intet at kæmpe for – skabe forandring for. Meningsløsheden udvikler ofte en følelse af ”hjemløshed” både i ydre og indre, ”Der er tale om en hjemløs kærlighed”, som skal finde ”hjem” igen ellers opstår der en fastlåshed i sorgen og dermed også i livet.
Udtalelse fra en ung, der har mistet sin mor; ”Jeg får følelsen af, at jeg er ved at tage næste skridt i den rigtige retning – mod livet, ved at blive klogere på, hvad det er, jeg gør og hvorfor. Jeg forstår mere meningen med mange ting nu og jeg tør mere tro på, at det nok skal gå…… men der er også en mening med, at jeg bliver ved med at komme her – det giver mening for mig at dele mine tanker og følelser med dig, da jeg stadig har brug for hjælp til at forstå og ja have troen på at blive hørt og forstået… og blive mindet om, at min mor er med mig og jeg er ved at opbygge en ny betydningsfuld relation med hende, da hun altid vil være i mit liv……. Hun er stadig betydningsfuld”
Tilliden til, at jeg som terapeut vil DIG og DU mærker, at jeg viser mig, kan rumme DIN sorg og smerte med omsorg og grænsesætning, og at jeg tager DIN hånd og fører DIG for en stund, men med troen på, at DU rejser dig og med tiden selv kan ”rejse” videre i livet kan være ”vejen” til at mærke meningen med livet igen midt i sorgen og savnet.
Min erfaring er, at ”ventesorgen”, sorgen før sorgen, altså tiden hvor den unge eller du vidste, at han/hun eller du ville miste din kære, er en tid, der ofte efterlader en med en masse følelser, som er svære at sætte ord på og forstå. Alle disse følelser bliver ofte glemt i sorgen og savnet, da vi sjældent taler om tiden op til døden, tiden, hvor ventesorgen, griber ind i ens liv. En tid, som jeg har erfaret gennem mit sorgarbejde som terapeut er vigtig at sætte fokus på og lade fylde, da alle de følelser, der opstod i denne tid, er betydningsfulde – og har ofte forgreninger til de følelser og tanker, den unge eller du bærer rundt på i dag. Så længe disse følelser ikke har en historie, bliver fortalt og forstået, så kan de ende med at give den unge eller dig følelsen af meningsløshed og tomhed.






